Sea of Shadows

Sea of Shadows med Mickey Gjerris

EN

Den højaktuelle dokumentarfilm “Sea of Shadows” sætter fokus på, hvordan det, vi spiser, kan have store konsekvenser på den anden side af kloden. Verdens mindste hval, Vaquita, står overfor at blive udryddet. Hvalens naturlige levested er ødelagt af den kinesiske mafia og de mexicanske karteller, som høster totoaba-fiskens svømmeblære – også kaldet “havets kokain”.
Miljøaktivister, den mexicanske flåde og undercover-forskere kæmper for at stoppe handlen – og både den globale og lokale kamp vidner filmen “Sea of Shadows” om i et hæsblæsende tempo for at redde Vaquita hvalerne.

Før og efter filmvisningen sætter Mickey Gjerris fokus på bioetik og FN-verdensmålene igennem oplæg og debat.

Mickey Gjerris er lektor i bioetik. Han forsker i de etiske aspekter af menneskets forhold til naturen, herunder særligt klimaforandringerne, bioteknologi anvendt på dyr og planter, nanoteknologi m.m. Derudover arbejder han med spørgsmål som natursyn, miljøetik, dyreetik og mere eksistentielle spørgsmål omkring forskellige forståelser af “det gode liv” og meningen med livet og universet. Han er aktuel i dr.dk-podcasten “Er håbet stadigt grønt?” og forfatter til bogen, “Upraktisk håndbog i lysegrønt håb”.

Filmen vises flere steder på samme tid.

Ved Folkestedet er Mickey Gjerris til stede, og her serves der fiskefri “fish’n’chips”, som er inkluderet i billetten til 85 Kr Døren åbner kl 17:30  Ticketlink Folkestedet.

Mickeys oplæg streames flere steder fra kl 18:15, hvor der er rig mulighed for at diskutere med andre og stille spørgsmål over nettet. Filmvisningerne er på Aarhus Ø er kun 25 kr. med en lækker kop kaffe eller te. Få din billet her  Ticketlink Aarhus Ø

Bemærk, at der er begrænset billetter. .

Tid: TIRSDAG 8-12-2020 17:30

Sted 1: Folkestedet Map

Sted 2: Aarhus Ø Map

Sea of Shadows/Richard Ladkani & Sean Bogle/ Dok./104min./2019/US

Filmen “Sea of Shadows” vandt publikumsprisen til Sundance Filmfestival og er en spændende dokumentarfilm, der får dig til at sidde på kanten af stolen!
Vi glæder os til at nyde en god film og debat sammen!

Arrangementet er et samarbejde mellem Doc Lounge Aarhus og FoodFilmFestival i samarbejde med Folkestedet, Genlyd og Fo-Aarhus og med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og Aarhus Kommune.